Opgavesæt generelt
Udover at fungere som et godt værktøj til evaluering og repetition i den daglige undervisning, er opgaverne også træning til de netbaserede test- og prøveformer (afgangsprøver / nationale tests), idet eleverne møder forskellige opstillinger og forskellige typer af “svar-funktioner” som checkbokse, radioknapper, drop-downs og træk/slip-knapper.
Opgavesættene har et overskueligt og indbydende layout (se opgave-eksempler) med mange billeder og forskellige former for illustrationer.
Alle opgavesæt er selvkontrollerende, så lærere slipper for rettearbejde.
Opgavesættene ajouføres løbende, og der er som regel altid et eller flere aktuelle opgavesæt.
Lærere har fuld adgang til at gennemse, afprøve og se rigtige svar (facitliste) for samtlige opgavesæt.
Opgavesættene er opdelt i trænings- og test-opgaver (p.t. 0 trænings-opgavesæt og 0 test-opgavesæt):
Trænings-opgaver
Elever har altid adgang til samtlige trænings-opgaver.
Umiddelbart efter at have besvaret et trænings-opgavesæt får eleven vist resultatet (antal % rigtige), og kan se hvilke spørgsmål han/hun fik rigtigt/forkert, og har derefter mulighed for at rette egne fejl.
Træningsopgaverne er tænkt som elevernes værktøj til træning og repetition af gennemgåede emner, og hvert opgavesæt kan laves flere gange.
Test-opgaver
Lærere kan løbende give elever adgang til test-opgaverne (åbnes for et hold i en afgrænset periode).
Efter at have besvaret et test-opgavesæt, får eleven vist resultatet (antal % rigtige), men kan IKKE se hvilke spørgsmål han/hun fik rigtigt/forkert, og får heller ikke mulighed for at rette evt. fejl.
Lærere kan herefter se elevens resultat i statistikkerne (se nedenfor) samt få vist opgavesættet med elevens besvarelser.
Der er både emneopdelte test, og test på tværs af faglige emner.
Resultater / Statistik
Bemærk: Dette er ikke tilgængeligt i “Uden data” abonnementer.
Lærere har adgang til statistik over resultaterne af test-opgavesættene.
Statistikkerne giver et godt overblik over hvordan hold og elever har klaret sig, både individuelt og i forhold til hinnanden.
Statistikkerne kan f.eks. være en god hjælp i forbindelse med elevplaner, karaktergivning og skole-hjem-samtaler.
Resultat-data kan også downloades i .CSV format (samme format som netbanker bruger til download af kontoudtog) som kan videre-behandles i f.eks. Excel.
Beskeder fra lærere til elever
Bemærk: Dette er ikke tilgængeligt i “Uden data” abonnementer.
Lærere kan skrive beskeder til egne elever, f.eks. med supplerende oplysninger om opgavesæt med henvisning til andet undervisnigsmateriale, etc.
Beskeder kan også indholde links direkte til opgavesæt, f.eks. lektie-liste, forslag om hvilke trænings-opgaver det kunne være smart at øve sig på inden en prøve, etc.
Login / adgang
Man kan logge ind på TJEK.NET med Uni-Login, Google-konto, Microsoft-konto, eller Facebook-konto. Abonnement-administratoren på hver skole kan indstille hvilke af disse login-typer der skal være tilgængelige for skolens brugere.
Lærere og elever som er tilknyttet skolens institutionsnr. i Uni-Login kan oprettes automatisk ved første log ind med Uni-Login.
Lærere og elever (uanset login-type) kan oprettes via “invitations-links”. Den lærer som aktiverer abonnementet kan invitere de andre lærere – f.eks. ved at e-maile link til dem, eller poste link i lukket gruppe på Aula, Teams, etc. Lærere kan ligeledes invitere elever – med et invitations-link pr. hold.
Fordelen ved “invitations-links” er at man bedre kan kontrollere hvem på skolen der får adgang (kun dem der får linket), uden selv at skulle oprette hver enkelt lærer/elev, og man kan sikre sig at elever kun kan oprette sig på deres eget hold. Invitations-links er desuden uafhængige af skolens institutionsnr. i Uni-Login. Brugere (med linket) kan altså blive korrekt oprettet og komme i gang, selv hvis de er tilknyttet en andens skole institutionsnr. i Uni-Login.
Administration
For hver skole oprettes en eller flere “administratorer” som kan oprette hold og lærere, give lærere adgang til hold, samt ændre diverse indstillinger for abonnementet.
Alle lærere kan administrere elever for de hold som de har adgang til.
Teknisk info
Brug af TJEK.NET kræver en Internet-forbindelse og en moderne Internet-browser (f.eks. seneste version af Chrome, Safari, Firefox, Microsoft Edge).
Opgave-siderne er bereget til at blive vist på en skærm i “fuld” tablet / PC størrelse (min. 1024 pixels bredde), f.eks. iPad / laptop / stationær PC. Telefoner og mini-tablets vil generelt være for små til at dette vil fungere optimalt.
Resten af webstedet (opgave-lister, statistikker, beskeder, hold/elev-administration, etc.) er designet til at kunne bruges på stort set alle skærm-størrelser – inkl. telefoner.